Jakob Krarup, tidligere professor på Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU), sov ind den 25. februar. Han vil blive husket som en af grundlæggerne af operationsanalysen (OR) i Danmark, og for hans aktive arbejde indenfor Den Europæiske Sammenslutning af OR selskaber (EURO).
Jakob var en af pionererne indenfor datalogi i Danmark. Han startede i 1958 med et studenterjob på danmarks første elektroniske computer (DASK) på datidens Regnecentralen. Herefter fulgte nogle år på Institut for Matematisk Statistik og Operationsanalyse (IMSOR) på Polyteknisk læreanstalt (i dag DTU), hvor han arbejdede tæt sammen med Peter Pruzan indenfor det nye forskningsområde "operationsanalyse" som var blevet grundlagt kort efter 2. verdenskrig. Igennem 25 år udgav Jakob og Peter tæt på 40 publikationer indenfor lokalisering, kvadratisk optimering, og rutelægning. Mange af disse arbejder og tilhørende datasæt bliver stadig citeret.
Da Datalogisk Institut på Københavns Unveristet (DIKU) blev stiftet i 1970 blev Jakob ansat som lektor, og senere som professor. Her var han med til at forme datalogien og inspirere kommende generationer.
Foruden sit akademiske arbejde vil Jakob især blive husket for sit engagement i EURO (Association of European Operational Societies) hvor han var en af pioneererne, og som var en del af hans liv gennem næsten 50 år. Jakob var præsident for EURO i 1989-1990, og han er den eneste person som har været formand for program-komiteen ved to EURO konferencer. I 2009 modtog Jakob EURO Distinguished Service Medal for sit enorme arbejde indenfor EURO.
Jakob Krarup kunne godt lide at udfordre det etablerede samfund. Da han skrev sin doktorafhandling sammen med Peter Pruzan krævede reglerne at hver person skrev sin egen afhandling. Derfor fik Jakob og Peter trykt doktorafhandlingen så der på forsiden stod Jakob Krarup og på bagsiden stod Peter Pruzan. Afhængigt af hvilken side der vendte opad, kunne man så have forskellige forfattere. Det vakte en del debat i de danske medier om man kunne tillade sig at gøre sådan noget, men det viser godt Jakobs holdning til bureaukratiske regler.
Jakob elskede at undervise, og var en stor inspirator for mange af os indenfor operationsanalyse. Hans slides var altid dekoreret med små pinde-mænd, og han supplerede det tørre stof med billeder fra "Den store Bastian". Som han selv sagde: Forelæsninger skal være underholdende, så de inspirerer folk til at læse mere om stoffet. Man skal ikke bruge en forelæsning på tør matematik som får folk til at falde i søvn.
Mange af hans tidligere studerende blev senere professorer på universitererne i Danmark (Jens Clausen, Jørgen Tind, Pawel Winter, Stefan Røpke, Jesper Larsen, David Pisinger) og var med til at bære hans tradition videre.
Som søn af en organist interesserede Jakob sig altid for musik, og han var begavet med absolut gehør. Ved festlige begivenheder kunne han tage nogle tomme vinflasker, fylde dem med vand til de havde den rette egenfrekvens, og så spille et lille nummer på flaskerne. Men vi vil også huske ham for at han kunne løfte et glas rødvin til øret for at høre om det var en god årgang.
Jakob var aktiv til det sidste. Så sent som i efteråret skrev han en kronik i Politiken om digitalisering i Danmark, og han glædede sig til at EURO konferencen omsider kom til København i 2024. Endvidere var han i gang med at samle materiale til EURO's 50-års jubilæum. Takket være sin fantastiske hukommelse og sit enorme billed-arkiv var han med til at huske og forme EURO's historie og identitet. Som Jakob altid sagde: "uden menneskene og historierne som formede faget, var der bare nogen tomme formler".
Vi vil savne Jakob for hans altid underholdende taler, og for at have samlet menneskene bag OR faget igennem 50 år. Men mon ikke Sankt Peter har nogen spændende optimeringsproblemersom skal løses, og måske kan der arrangeres en EURO konference hinsides, for OR-fagets pioneerer som er gået bort?
Da Jakob Krarup blev slået til Ridder af Dannebrog i 2001 blev han bedt om at skrive sin livshistorie. Da han var i audiens hos Dronning Margarethe syntes hun at det var en livsbekræftende og underholdende fortælling. Så det er måske den bedste nekrolog at lade ham selv fortælle sin historie.
Commentaires